Body SDS grundtræning

Body SDS grundtræning er et unikt træningssystem, der arbejder hele kroppen igennem med det formål at styrke og smidiggøre alle led og muskler. 

Når du dyrker Body SDS træning el. Grundtræning, vil du opleve en bedret koordinationsevne, øget kropsbevidsthed, mere ro i kroppen, større smidighed og ikke mindst vil du få mindsket gener og smerter i kroppen.

Body SDS træningen kan med stort udbytte dyrkes både uafhængigt af og i samspil med Body SDS behandlinger.

Body SDS Grundtræning består af 3 dele: “de 7 faser”, der arbejder dybt ind alle kroppens ledgrupper, “de legende øvelser”, der bedrer kroppens grundlæggende koordinationsevne og endelig “US-øvelserne”, der forbedrer kroppens smidighed, der hvor den er begrænset og skaber nærvær.

Du har mulighed for at tilmelde sig Body SDS grundtræning i Nordsjælland i Hillerød:

Følgende tider har jeg i FysioDanmark Hillerød:
Body SDS Grundtræning: Torsdage kl. 18-19:30

Se udvalg af Body SDS træningsøvelser v. Grounding Videoer til hjemmetræning: 

 

TRÆK VEJRET - TRÆNING

Forsøg viser, at langsommere og korrekt vejrtrækning balancerer åndedrættet med hjerterytmen. Det giver dig mere energi, større overblik, bedre søvn, mindre stress, mindre angst og et bedre helbred – det kan også hjælpe din frosne skulder og nakkestivhed.

Derfor har jeg træningssessions og af og til events hvor du vil blive introduceret til forskellige vejrtrækningsteknikker som øjeblikkelig beroliger din hjerne og krop. 

EFFEKT

Derudover er jeg på 9. År EFFEKT instruktør i FysioDanmark i Hillerød i Nordsjælland. Check holdplanen for tidspunkter med EFFEKT undervisning.

EFFEKT er et træningsprogram udsprunget af DGI gymnastikken og udviklet af Birgitte Nymann.

EFFEKT består af muskeltræningsøvelser, der udføres langsomt, kontrolleret og uden ydre belastning. Det vil sige uden brug af andre redskaber end kroppen selv. 

EFFEKT har til formål at gøre kroppen mere funktionel, at øge blodcirkulationen i de områder der trænes, skabe større kropsbevidsthed, skabe mentalt fokus, afstresning og at gøre kroppen flottere, stærkere og sundere for at den kan fungere optimalt i hverdagen.

Se EFFEKT Videoer til hjemmetræning:

ONLINE TRÆNING

I perioder hvor jeg har været pålagt nedlukning pga. corona, har jeg gennemført online undervisning i flere måneder af følgende:
– EFFEKT for FysioDanmark i Hillerød, Hørsholm og Lyngby – 4 timer/uge
– GROUNDING el. Body SDS Grundtræning  for FysioDanmark i Hillerød, Hørsholm og Lyngby – 2 timer/uge
– MÅLRETTET undervisning forebyggende mod skader ved Hjemmearbejde –  Region Hovedstaden Center for udvikling – 2 moduler/uge